onsdag den 3. august 2011

Build a Bear

Overskriften siger det hele, ny beboer er flyttet ind. Tøsebarnet har fået en Build a Bear. Hun startede hendes sommerferie med et par dage hors mormor og morfar, og da mormor tidligere havde lovet hende en sådan bamse, så var det et rigtigt godt tidspunkt da de jo netop var på tilbud.

Dette var ikke uden lidt kaos (fortalt af mormor), der var masser af mennesker og ubeslutsomme børn. Og så lige mit eget tøsebarn der ikke rigtig kunne vælge, men i stedet havde indsamlet fem forskellige. Der blev dog truffet en beslutning ang bamsen. Det blev en hund - den hedder Vov Vov.

Så er det jo videre til tøj og sko - dette gjorde ikke det hele nemmere for mormor. Tøsebarnet mente ikke den behøvede noget tøj, kun nogle kondisko så den kunne løbe. Den fik dog lidt tøj alligevel.

Tøsebarnet kommer så rigtig stolt hjem fra ferien med hende nye ven Vov Vov og det er bare vældig. Lige ind til man skal sove. For Vov Vov kan jo ikke sove, da den ikke har noget nattøj (hvor pokker kom nu det fra?). Mor forklarer at den altså ikke kan få nattøj før den har sovet. Hun slår da også kun lige øjnene op inden hun igen siger at mor skal sy noget nattøj - det gør vi så, altså syr nattøj. Men det stopper jo ikke - så kunne den ikke se fjernsyn for den havde ingen dyne, den kunne ikke komme i byen uden kjole og den kunne ikke komme på camping uden bøllehat.

Ja ja det var lidt hektisk herhjemme aften inden vi trillede på ferie for vi skulle jo lige have gjordt Build a Bear klar også. Her kommer den:

Dette er så vores nye beboer der fylder en del i hverdagen, men det tager vi med. I kan vist lige skimte den hæklede bøllehat jeg fik fikset i sidste øjeblik, men god det blev den og tøsebarnet var tilfreds.

DIYen på bøllehatten lægger jeg på bloggen i morgen, så kan i også bare gå i gang med at pynte Build a Bear.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...