mandag den 1. august 2011

Børnehave start med ny madkasse

I dag startede tøsebarnet i Børnehave. Det var det første hun sagde da hun vågnede i morges og kunne ikke får sit tøj hurtigt nok på. Hun nåede dog alligevel at tjekke køleskabet 3 gange inden afgang for, at sikre sig at mor havde smurt madpakken.

Her er hun klar til at tage afsted, med madkasse - meget stolt. Det er en stor dag.
Jeg tilbragte den første time sammen med hende i børnehaven, hvorefter hun var på egen hånd nogle timer. Jeg hentede hende igen da hun havde spist sin madpakke, så hun kunne komme hjem og sove til middag. I morgen skal hun prøve at sove i børnehaven sammen med de andre børn.

Hun synes det har været rigtig sjovt i børnehaven, men var da også godt træt både til middag og her til aften. Men hun glæder sig til i morgen og har også allerede sikret sig at madpakken er klar.

Et billede af hendes fantastiske madkasse.
Jeps en madkasse med billede af tøsebarnet. Hvis du også vil have fingerne i en helt personlig madkasse til barnet, børnene eller børnebørnene kan den købes her til en rimelig pris. 

Her hjemme er vi vendt tilbage fra sommerferie, der kommer dejlige billeder på bloggen i løbet af de næste dage. Der er lidt praktisk der lige skal ordnes foruden vasketøj, rengøring og støvsugning, men mere om det i morgen. Nu vil jeg hygge med min bedste ven sofaen.

1 kommentar:

  1. Den første dag er nu noget helt særligt, så har man lige pludselig et STORT barn! Genial madkasse, let at kende. "Vores" børnehave har kostordning, hvis ikke havde jeg helt sikkert kopieret dig ;o). Jeg glæder mig til at følge med fremover! :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...