mandag den 25. juli 2011

Gave til huspasseren

Når det nu er at man drager afsted på ferie og andre er så venlige at passe ens hus og diverse dyr, så kræver det vist en lille gave. Det gør det i hvert fald hjemme os mig. Derfor stod denne gave på køkkenbordet og ventede på min søde veninde og hendes lækre søn.





En sød giraf som hun har kigget langt efter et stykke tid, samt et par lækre baggybukser til sønnike. Jeg har jo så også fået at vide at det var super og bukserne passede.

onsdag den 20. juli 2011

Ferie ferie ferie

Vi holder ferie. Internettet dur ik en fis, så der er lidt tvunget stilhed. Vi hygger, slapper af, spiser is og nyder gode venners selvskab.




using BlogPress from my iPhone

søndag den 17. juli 2011

Lidt flere projekter er klaret

Der kan nu steges lidt flere projekter af listen, hold da op hvor det går der ud af. Mit eneste problem er så bare at hver gang jeg får streget et par stykker eller tre, så har jeg allerede fundet syv nye. Det er en ond cirkel, og skyder da også hele skylden på blogland.


Jeg har endelig fået lavet en ny og lækker taske til mig selv af lidt retro stof, og jeg elsker den allerede. Den er dejlig stor og rummelig hvilket altid er meget nyttigt når der lige skal være plads til en ble og lidt af tøsebarnets legetøj, ved ikke helt hvorfor, men på mystisk vis ender der altid noget i min taske.

Tøsebarnets bord har fået en omgang lilla maling og noget skønt tapet. Det var bare brunt tidligere. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Jeg har valgt tapetet og manden har valgt og købt malingen. Tapetet er fra Eijffinger og købt på den lokale Trælasten.


Denne taburet som i et tidligere indlæg var rød, er blevet male med en lys lilla. Den skal bruges ved arbejdsbordet i min systue, sammen med den anden jeg har - den er blå. 

Sommerferien har været motivation her hjemme hos mig, der skulle ordnes så meget som muligt inden sommerferien, så vi bare kan hygge, slappe af og nyde hinanden. Hvad er motivation hos dig?

fredag den 15. juli 2011

Sommerferie klar

Jeg har har så travlt i denne uge at jeg næste ikke har nået forbi bloggen. Jeg har forsøgt at få streget alle ting af min "må gerne ordnes inden sommerferien" - listen. Og nu kan jeg så helt stolt konkludere at jeg har nået det hele. Se bare her:


Jeg har klippet efeu, hvilket bestemt ikke var uden møg og besvær. Manden havde gødet det lige rigeligt, så det kravlede en halv meter hen af græsplænen, havde dækket rutsjebanen og var godt igang med at bekæmpe hækken. Jeg klippede og klippede i to dage, men var da fast besluttet på at det var mig der skulle vinde den kamp. Det kostede mig to vabler på tommelfingerne, men ellers overlever jeg.



Tøsebarnets badebassin er blevet tømt og rengjort. Vandet var temmelig beskidt og ulækkert, men det bliver det jo hurtigt. Den er nu lagt på hylden mens vi er på ferie og så må vi jo se om vejret tillader om den kommer frem igen.


Jeg fik også tømt diverse buske i haven for bær. En hulens masse solbær, en god skål hindbær og en skål ribs. Der var stadig en masse ribs tilbage, men for at sige det lige ud - så gad jeg ikke mere. Men tror også det går alligevel. Nogle af hindbærerne og solbærerne er lavet til marmelade, mens resten er lagt i fryseren.







Dette er så vores dejlige gårdsplads, og bemærk lige at jeg har fjernet alt ukrudt mellem fliser og der er fejet. Samme tur fik vores 20 meter lange indkørsel, dog var det manden der fik lov til at feje.

Hækken fik også en tur hele vejen rundt, så udenfor er alt ordnet. Det var smadder hårdt og ikke særlig sjovt men hvor er det da en lækker fornemmelse man har her bagefter. Jeg er generelt ikke begejstret for havearbejde, men vil som de fleste andre gerne have at det ser kønt ud og sidde på terressen og nyde den.

tirsdag den 12. juli 2011

Nålepuder

Her hjemme knokles hårdt for at få alle manglerne gjort færdige og klar inden vi tager på ferie mandag morgen. Der ordnes have, der males, der syes og der hækles på livet løs. Jeg skal nok vise det hele løbende som det bliver færdig.

Jeg har aldrig ejet en nålepude, hvilket heller aldrig har været det store problem, før nu. Der er et meget langhåret gulvtæppe i mit syværelse, og det kombineret med en lille pilfinger der elsker at hjælpe, er faktisk ikke det mest optimale. Vi har her på det seneste fået et par nåle i fødderne.

Så jeg måtte altså lave en nålepude. Jeg har flere steder i blogland set en hæklet blomst som nålepude og var også så heldig at finde opskriften på den lige her.
















De var rigtig nemme at lave, så det blev til hele 3 stk da jeg først var igang. Meget simpelt alt man skal bruge er lidt garnrester, pladevat og et par knapper.

Nu må jeg hellere lige få sat lidt tapet på tøsebarnets bord, så det er færdigt og klar til i aften hvor hun kommer tilbage fra en to dags ferie hos mormor og morfar.

lørdag den 9. juli 2011

Afslutning for tøsebarnet

Tøsebarnet bliver større og større. Nu er næste skridt, at hun skal starte i børnehave efter sommerferien. Derfor har hun i torsdags holdt afslutning i dagplejen. Det krævede at mor her lige fiksede et par kager til eftermiddagskaffen.

Det ser slet ikke dårligt ud med sådan en omgang lækre kager.


Chokolade Cupcake, med chokolade creme på toppen og pyntet med et jordbær fra haven.


Den mere børne venlige kage er lavet efter pigebarnets ønsker. Her er toppet med grøn frosting og chokoladeknapper. Elefanten på pind, er oprindelig drinkspinde, jeg har kortet (de er fundet i Netto).

fredag den 8. juli 2011

Baggybukser

Den anden aften blev disse skønne baggybukser lige kørt ud af symaskinen. Godt nok er det en gammel sag, men den virker da lidt endnu.


Her kommer også lige et par billeder hvor tøsebarnet har dem på. Synes de er blevet rigtig gode og sidder rigtig godt på hende.



Mønsteret er fra MiniKrea og det lækre blomster stof i siderne er købt hos hende her, som nævnt i tidligere indlæg. Rigtig god aften til alle i Blogland.

Nyt og lækkert

Jeg er lidt bagud med indlæg og meget andet. Men prøver at komme efter det. I sidste uge kom en rigtig lækker pakke med posten. Jeg havde købt en papir og stofpakke hos Krudtuglens Mor. Jeg vidste ikke hvad der præcis var i pakken, men hvilken skøn overraskelse:




Jeg har allerede taget både papir og stof i brug. Noget af det lækre papir pynter bl.a. i tøsebarnets sættekasse på badeværelset. Stoffet er også taget i brug, men det viser jeg i et senere indlæg. På det nederste billede er der et af Christinas hjemmelavede armbånd, som hun havde sendt med i pakken som gave. Jeg elsker armbåndet og farven er helt perfekt. Så tusind mange Tak til Christina.

Beklager...

Jeg beklager at jeg roder lidt her på siden. Jeg forsøger at få designet bloggen som jeg godt kunne tænke mig, samt få afprøvet lidt ting der indtil nu kun er tænkt og ønsket. Jeg regner ikke med at det tager flere uger, men en dag eller to. Håber det bliver godt.

søndag den 3. juli 2011

Fornyelser

Weekenden har stået på masser af hygge med manden og tøsebarnet. Dog er der også blevet plads til lidt kreativt. Vi starter i den knap så kreative ende, hvor et frugtfad har fået nyt liv. Jeg er rigtig glad for dette fad og har selv købt det for omkring fire år siden. Det var oprindeligt hvidt, men efter flere års brug havde det mange grimme pletter, der ikke længere kunne fjernes. Jeg kunne ikke nænne at smide det ud, så noget andet skulle ske.


Billedet snyder helt vildt, men kan endnu engang ikke ens med kameraet. Fadet har fået en rigtig flot lilla farve og er ikke så mørk som billedet.


Jeg har også fået dekoreret en sættekasse som hænger på badeværelset, der opbevarer tøsebarnets creme, børster mm.



Det er min første sættekasse og er godt tilfreds med resultatet. Her er også et kig til badeværelset efter de sidste par dages malerarbejde. Nu vil jeg nyde det sidste af weekenden her på sofaen med et par strikkepinde.

lørdag den 2. juli 2011

Fuld fart fremad

Badeværelset er malet, takket være en veninde der var så sød at hjælpe mig lidt. Det har virkelig pyntet og rummet er blevet meget lysere. Jeg viser billeder af forbedringerne på badeværelset en af de næste par dage, jeg skal lige have det sidste nips på plads.

Udover badeværelset er der da også lige blevet lavet et par små ting, bl.a. disse små lamper:



Lamperne er til fyrfadslys og skal nok få et sted de kan stå og pynte. Jeg har egentlig haft dem stående i gemmerne i længere tid, men har bare ikke taget mig sammen til at få dem lavet. Nu kan de streges af listen, hvor meget andet venter. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...