søndag den 26. juni 2011

Weekenden

I forhold til de sidste mange weekender er der rent faktisk blev lavet lidt mere end beregnet, hvilket jeg bestemt ikke klager over. Jeg har sidste arbejdsdag i morgen, hvorefter der venter en dejlig lang sommerferie. Jeg skal have malet vores gamle badeværelse, der lige nu har det grimmeste brune træbeklædning. Om nogle år bliver det forhåbentligt sat helt tip top i stand, men vi skal altså leve med det lidt endnu. Jeg har derfor været i gang med at rydde op i gamle støvede ting og sager, og fået arrangeret lidt nyt opbevaring.


De flotte plexiglas bøtter i blå, lilla og klar er købt i Søstrene Grene her i weekenden. De fungerer til mange gode formål, i mit tilfælde opbevarer de elastikker til både tøsebarnet og mig selv.

Derudover kan jeg også strege to par bukser af min liste. 



Det første par er til mit eget tøsebarn, mens det andet par er til vores meget misundelige dagplejemor, der har en datter på samme alder. Er godt tilfreds med begge par, de er ens og alligevel helt forskellige. Håber alle i Blogland har nydt weekenden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...